Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår

Det er snart juletid og tid til at tage hul på et nyt år

Året 2019 er ved at være slut. Det har været endnu et spændende, positivt og travlt år. Vores forretningsplatform er fortsat i udvikling, og hos Convena Distribution oplever vi kontinuerlig vækst. På vores lager har vi især kunnet mærke det. Her er antallet af forsendelser vokset med 20 %, og på tværs af organisationen er der kommet nye kollegaer til.

På produktsiden har vi kastet os ud i at udvikle vores eget brand, Garbot. Garbot tilbyder SmartPhone-skærmbeskyttere samt Patchkabler – og flere produkter vil følge trop. Det har været en spændende proces, og vi er glade for at kunne tilbyde nye konkurrencedygtige produkter til alle vores kunder.

Igen i år er der kommet nye aftaler i stand. Til vores produktportefølje har vi tilføjet PowerWalker, Axagon, BlackFog, Tenda, Lindy og EnGenius, der alle er med til at styrke udvalget af produkter til jer.

Vores tætte samarbejde med vores kunder og leverandører betyder meget for os. Derfor er vi i fuld gang med et større digitalt projekt, som vi, i løbet af første halvår 2020, vil løfte sløret for. Du vil få nogle bedre værktøjer i hverdagen, som vil være med til at optimere dine forretningsgange i en travl hverdag. Vi er selv meget spændte, og vi håber, at du vil tage godt imod det. Vi glæder os til at dele det med jer i den kommende fremtid 😊

Selvom den digitale udvikling er kommet for at blive, sætter vi stor pris på den personlige dialog, betjening og rådgivning. Vi hører altid gerne fra dig, hvis du har ris, ros eller bare vil gøre en god handel. Vi sidder altid klar til hjælpe dig eller besvare dine spørgsmål.


Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak for i år – til vores kunder og leverandører men også til jer, der følger med på sidelinjen.

Vi ønsker dig og din familie en glædelig jul og et godt nytår.



De bedste Hilsener,

Convena Distribution

Vores åbningstider i julen og nytåret:

Tirsdag 24/12: Lukket

Onsdag 25/12: Lukket

Torsdag 26/12: Lukket

Fredag 27/12: 9:00 - 17:00

Mandag 30/12: 9:00 - 17:00

Tirsdag 31/12: Lukket

Onsdag 1/1: Lukket