Land Danmark
DKK
Language da
18. januar 2018

Comway Distribution vokser med svensk opkøb og skifter navn til Convena Distribution

Comway Distribution A/S køber den svenske IT-distributør Convena International AB og skifter navn til Convena Distribution A/S

Opkøbet er et led i realisering af selskabets strategi samt ønsket om at videreudvikle den eksisterende forretningsplatform. Med opkøbet vil Comway Distribution A/S (nu Convena Distribution A/S) få adgang til nye produkter til gavn for kunder og yderligere styrke den forretningsmæssige tilstedeværelse i EMEA-regionen.

Succesfuld aftale

Den danske IT-distributør Comway Distribution A/S har indgået aftale i januar om opkøb af det svensk-baserede Convena International AB med virkning fra den 16. januar 2017. Opkøbet er det første skridt i realiseringen af en ny vækststrategi. Comway Distribution A/S (nu Convena Distribution A/S) glæder sig over den succesfulde overtagelse af Convena International AB, der har et godt navn på markedet. Convena International AB vil supplere den danske It-distributørs nuværende forretningsmodel og styrke forretningsplatformen med en række aftaler med globale producenter.     

"Vi er meget glade for at det er lykkedes at indgå en aftale med ejerne af Convena International AB om en overtagelse. Vi vil fortsat deltage i den tiltagende konsolidering i branchen. Vi tror på, at en samling af flere brands under ét tag og en dybere forståelse af produkterne, vil skabe yderligere værdi for vores kunder. Convena International AB minder meget om Comway Distribution A/S, og vil fra dag ét gøre os til en større og stærkere virksomhed, samt yderligere styrke vores lokale tilstedeværelse i EMEA-regionen," siger Peter Klaris, CEO for Convena Distribution A/S – en holdning, som Tomas Ingvason fra Convena International AB deler.

"Dette opkøb styrker vores produktportefølje til gavn for vores kunder. Kombinationen af de to virksomheder vil også styrke vores digitale setup yderligere."
CEO of Convena Distribution, Peter Klaris

"Mange potentielle købere har udtrykt interesse for os i de seneste år. Vi er sikre på, at Comway Distribution A/S er den rigtige køber. De matcher os godt med hensyn til deres produkter og deres medarbejdere. Comway Distribution A/S er kendt og respekteret på markedet, og jeg ser en masse muligheder for at videreudvikle de to virksomheder og skabe en stærk, samlet virksomhed," siger Tomas Ingvason, tidligere hovedaktionær i Convena International AB.

Convena International AB, der i 2016 havde en omsætning på ca. 300 mio. SEK, har kontorer i Sverige, Holland og Storbritannien, mens Comway Distribution A/S har kontorer i Danmark og Frankrig. De nye kontorer bringer den nye virksomhed endnu tættere på kunderne og øger den lokale tilstedeværelse. 

"Dette opkøb styrker vores produktportefølje til gavn for vores kunder. Kombinationen af de to virksomheder vil også styrke vores digitale setup yderligere. Vi har investeret i en avanceret e-handelsplatform, der er fuldt udstyret til at opfylde vores digitale ambitioner. Og vi har også foretaget store investeringer i vores kapacitet til at understøtte kundernes, leverandørernes og andre forretningspartneres behov for komplekse løsninger via EDI," siger CEO for Convena Distribution, Peter Klaris.   

Vi ændrer vores navn

Med ønsket om at blive til en samlet enhed, har vi valgt at skifte navn. Navnet er en sammensmeltning af vores to virksomheder og bliver til Convena Distribution A/S. Som Convena Distribution vil vi fortsat arbejde på at styrke vores lokale tilstedeværelse i EMEA-regionen (Europa, Mellemøsten og Afrika), og vi tror på, at sammenlægningen af flere brands under ét tag vil skabe yderligere værdi for dig.